measure

Forpligtet til ansvarlig og bæredygtig griseproduktion

Som en af verdens førende virksomheder inden for grisegenetik ser Topigs Norsvin det som sin pligt at levere genetik, der bidrager til en ansvarlig og bæredygtig griseproduktion. Vores mål er at levere en sikker og sund kilde til protein af høj kvalitet. Vi er bevidste om, at samfundet i stigende grad er optaget af miljøet, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.

Topigs Norsvin er forpligtet til at avle grise, der imødekommer de udfordringer, vores branche står overfor. Ansvarlig og bæredygtig avl er lig med balanceret avl, hvilket er en del af vores DNA. Det er vores ansvar at bidrage til en ansvarlig og bæredygtig griseproduktion for kommende generationer.

Topigs Norsvin er opfinderen af balanceret avl. For omkring 25 år siden begyndte vi at udvælge specifikke moderegenskaber hos søer og overlevelsesegenskaber hos pattegrise. Siden da har mantraet i vores avlsstrategi været: Hver pattegris, der fødes, skal kunne fravænnes af sin mor. Da vi var de første til at fokusere på dette, og fordi genetik er en langsom proces, er Topigs Norsvin i dag en stolt markedsleder inden for genetisk bæredygtighed.

Effektivitet og sundhed i hele produktionskæden
I vores avlsmål kombinerer Topigs Norsvin effektivitet gennem hele produktionskæden med robuste grise, der har en høj naturlig modstandskraft overfor sygdomme. Dette fører til stærke, effektive og selvhjulpne dyr, der hjælper vores kunder med at producere på en fremtidsorienteret måde, samtidig med at de adresserer de nævnte samfundsmæssige bekymringer:

  • Effektiv foderudnyttelse, høj overlevelsesrate og naturlig modstandsdygtighed over for sygdomme fører til en effektiv produktion og bidrager til at minimere tab og reducere miljøpåvirkningen.
  • Vores fokus på robuste grise, modstandsdygtighed over for sygdomme og naturlig robusthed resulterer i sunde grise, der er mere modstandsdygtige og kræver mindre medicinsk behandling. Dette bidrager til bedre dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.
  • Vi selekterer imod uønsket adfærd, hvilket mindsker risikoen for f.eks. halebid. Vi var de første til aktivt at selektere for lave niveauer af ornelugt for at undgå kastration. I de senere år er forekomsten af ornelugt faldet markant i vores avlslinjer, hvilket bidrager til bedre dyrevelfærd.

Gennem balanceret avl, forskning, innovation og support bidrager vi til et fremtidssikret produktionssystem, der er godt for grisene, producenterne, forbrugerne og planeten.

Share this post: