Chris Opschoor er leder af Global Nutrition Services. Dette team rådgiver foderproducenter, rådgivere og Topigs Norsvin kunder om optimal fodertildeling og -kvalitet for at udnytte Topigs Norsvin genetikkens fulde potentiale.
Generelt indebærer fravænningen en større ændring i fodersammensætning og fodertype, men også staldtemperaturen ændrer sig for de fravænnede smågrise. Når tilsætning af zink ikke kan anvendes, kan disse tips hjælpe dig med at få succes.
Chris’ tips til at holde fravænnede grise sunde, uden zink:
- Tildel den diegivende so tilstrækkeligt med foder, til både råmælksproduktion og maksimal mælkeydelse for at sikre tarmens udvikling.
- Stimulér foderoptagelsen før fravænning for at understøtte foderoptagelsen efter fravænning.
- Optimér foderblandingen ved fravænning. Investér i tarmsundhed direkte efter fravænning, i stedet for høj foderoptagelse og daglig tilvækst.
- Undgå sammenblanding af smågrise for at undgå stress og sundhedsproblemer, der vil sænke foderoptagelsen og dermed tarmens udvikling.
- Foderskift bør planlægges, så de passer til grisenes alder, vækst og appetit. Rådfør dig med din foderrådgiver og foderleverandør.
- Vand og foder skal til enhver tid være tilgængeligt, og forsyningen skal mindst kontrolleres dagligt.
- Overvej ventilernes position, højde, type og flowhastighed. Rengør vandledningen (mellem hold) og ventilerne regelmæssigt (dagligt i tilfælde af tilsmudsning).