Balanceret avl er sund fornuft

Samfundsmæssige bekymringer om svinesektoren vokser rundt omkring i verden. For mere end 20 år siden valgte Topigs Norsvin en balanceret avlstilgang. Avlsmålet er ikke blot fokuseret på at maksimere det økonomiske afkast, men på at finde en gunstig balance mellem økonomiske fordele og dyrevelfærd.

Topigs Norsvins tilgang til balanceret avl har klart givet pote. I vores Corporate Sustainability Report fremsætter vi vores vision om, at hver pattegris, der fødes, skal fravænnes af sin mor. Selektion for moderegenskaber og mælkeproduktion er udfordrende, men vores TN70 søer er det ultimative bevis for, at dette er muligt. Somælk er en langt mere omkostningseffektiv og velfærdsvenlig løsning end dyre mælkeerstatninger eller moderløs opdrætsteknologi. TN70 søer har vist sig at være gode mødre, der leverer smågrise af høj kvalitet med fremragende potentiale på slagtesvineegenskaber.

Førende i bæredygtig avl

Topigs Norsvin er også forberedt indenfor andre områder af bæredygtig avl. Ud over opstaldning af ​​løsgående drægtige søer i store grupper, er løsgående søer ved faring en realitet i vores avlsprogram, da flere markeder efterspørger velfærdskoncepter hvor 100% løsgående systemer er en del af løsningen. Norsvin Landrace-søer i Norge er allerede i årtier blevet opdrættet under løse faringsforhold. Vores selektions program mod ornelugt har reduceret forekomsten af ​​ornelugten i slagtekroppe med 50% i løbet af de sidste 10 år og har dermed bidraget til de behov, der er nødvendige for at stoppe kastration af grise. Vi har også implementeret sociale genetiske træk i vores avlsprogram. Dette giver os mulighed for, at forbedre produktionen og velfærden i vores genetiske linjer.

Flere store forsøg udført af industrien giver overbevisende dokumentation for, at Topigs Norsvin slagtesvin har bedre naturlig modstand mod PRRS end konkurrerende orner. Det er tilfredsstillende at se, at vores vedvarende bestræbelser for at udvælge robuste grise betaler sig.

Jeg er dedikeret til at videreudvikle det mest økonomiske og bæredygtige avlsprogram i verden. Markedsdrevet forskning og anvendelse af den nyeste teknologi i vores avlsprogram er kernen i vores strategi. Vi lover vores kunder, at vores genetik passer til fremtidige krav til bæredygtighed og samtidig sikrer grundlaget for rentabel produktion.

Hans Olijslagers
CTO Topigs Norsvin

Del denne post: